Lotte

Lotte er vores "næsten" barn. Hun hjælper til her og dér og allevegne! Det er faktisk kun om natten (hvis vi da ikke lige venter føl) at hun er hjemme hos sin familie. Hun er en uundværlig del af dagligdagen på stutteriet, og er med fra vi inseminerer hopperne, til folingerne, pasning af hestene i det daglige og en vigtig del af træningen og tilridningen af de unge heste, som har en kæmpe tillid til hende.